Dagens cykeltur gik ind i landet over mod søen Lago Margggiore, som vi således også fik set et lille udsnit af, da den er mega stor.

Vi fik også en kanon udsigt fra én af “Madonna” kirkerne:



Det var en lidt hård tur, specielt pga. varmen, men også fordi der var lange perioder hvor det bare blev ved med at gå opad. MEN så går det jo også nedad på et tidspunkt, og det var heldigvis på det sidste stykke ;).
En MEGET let frokost (en knastør bolle med skinke) blev indtaget på et meget autentisk Italiensk hotel/restaurant i en lille by.

På en bjergbestigning, der var så hård at vi måtte have flere pauser undervejs blev vi overhalet 3 gange af én af de lokale fyre, der var til fods. Da vi nåede byen Gignese, viste det sig, at fyren såmænd var på vej til arbejde, – det var nemlig ham, der serverede vores sandwiches 🙂 som så blev vores frokost Nr. 2 simpelthen fordi den første ikke gav krudt nok til den anstrengende tur.
Alt i alt en hård men skøn skøn tur endnu en gang. 55 km og 840 højdemeter = ny rekord.

Feriens madmæssige højdepunkt: Middag på 2 stjernet Michelin restaurant: Villa Crespi. Det viste sig at være samme ejer som vores hotel, og da vi ville bestille taxa dertil, var svaret “No problem – we will bring you there”. Så det var receptionisten, der kørte os dertil.



Villa Crispi var utrolig smuk og maden også en oplevelse – dog var vi alle enige om at vi har haft bedre smagsoplevelser i dk 😉
